Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Evolutee & Royal Obidos ***** Oeste, Lissabon

Kør 80 km. op langs kysten fra Lissabon og man er I Oeste regionen, som byder på 4 baner. Området er bedst kendt for en af Portugals bedste baner, Praia del Rey, men med opførslen af det sidste Ballesteros projekt, Royal Obidos fra 2012, er der kommet endnu en mesterskabsbane til.

Kategorier: , .

Product Description

Prisvindende Philippe Starck & Ballesteros design

Dette til stor glæde for alle golfere, som betages af dette fantastiske område, præget af stor rå natur med masser af plads og lyset fra Atlanterhavet. Siden åbningen af det nu komplette 5* resort i 2014, med det super lækre og minimalistiske Philippe Starck designet hotel, Evolutee, det separate klubhus af samme designer team, samt enestående træningsfaciliteter, har stedet høstet fortjente og fornemme priser som, “European Golf Resort of the Year” -IAGTO og “Best Golf Course in Portugal” – World Golf Awards

Evolutee er et 5* luksus ophold og boutique hotel med kun 36 flotte store værelser fordelt på 2 etager. Alle med fladskærms tv, fri espresso og WIFI, samt altaner og terrasser med udsigt til banen. Dertil spa, indendørs og udendørs pool og et eminent køkken, med både Sushi, Kobe kød og det bedste fra det portugisiske køkken inkl. alt godt fra havet.. og det er godt!

Resortet ligger i meget kort afstand til havet og en fantastisk kridhvid sandstrand, 20 min. til den charmerende fiskerby, Peniche og 20 min. til middelalderbyen, Obidos, som banen er opkaldt efter. En unik golfferie for krop og sjæl venter på dig, men reserver i god tid!