Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Spier Hotel **** Stellenbosch

Golfspillere vil kunne nyde en række baner i vinlandet indenfor kort afstand, bla. De Zalze, Devonvale, Pearl Valley, Boschenmeer, Mowbray, Steenberg, Westlake, Royal Cape og Clovelly. Disse baner ligger mellem 10 og 60 minutter fra Spier.

Kategorier: , .

Product Description

Bedste sted i vinlandet, lækre golfbaner og tæt ved Capetown

Vingården Spier er en af de ældste i Sydafrika. Den ligger i udkanten af Stellenbosch ca.  20 minutter fra lufthavn og en god halv time fra Cape Town by. Perfekt beliggenhed og base, hvis man skal opleve den vestlige Kapprovins – Cape Town, Kap det Gode Håb, Robben Island, Stellenbosch, Franschhoek, hvaler, pingviner og og meget andet. For de fleste er her rigeligt til et par ugers ferie – det gode køkken og vinene løfter den samlede oplevelse niveauer over mange andre steder i verden.

Spier Hotel er 4- stjernet. Værelserne er i forskellige kategorier, fra det glimrende standardværelse til suiter. Faciliteterne er gode til længere ophold. Arealerne er smukke med flere restauranter, vinsmagning, deli, område til picnic, løberuter, mulighed for leje af cykler og naturligvis swimmingpools. Hotellet har 153 værelser og er et af de større i vinlandet, men vigtigt er, at farmen er stor og man som gæst ikke har fornemmelsen af at bo på et stort hotel.

Spier Hotel er et fint sted at benytte på kør-selv-ferie eller på en tur, hvor vi står for transporten. Specielt ved ophold udover 2-3 dage vinder Spier i forhold til mange andre steder, fordi stedet har pladsen og muligheden for variation. Mange vil synes at det er rart at have en udlejningsbil stående – bare en lille en – og have mulighed for at tage et smut til Stellenbosch, Cape Town, på golfbanen eller besøg en anden vingård eller restaurant.

Vi fremhæver Spiers vinkælder, som uundgåeligt vil fylde en del under opholdet. Mange af deres vine er præmieret.